Stockholm – Kontinentalseng

Stockholm er en serie af luksuriøse kontinentalsenge produceret i Danmark af danske håndværkere. Serien forener et minimalistisk og tidløst design med en konsekvent brug af kvalitetsmaterialer fra top til bund, der gør Stockholm til en stærk investering på både kort og lang sigt.  Sengen er opbygget med hele fire individuelle komfortlag, der hver især bidrager til komforten og støtten

Fra: 24.999 DKK

Ryd

  *Vælg størrelse først

Varenummer: N/A Kategori: Andre modeller fra:

Stockholm kontinentalseng – Sengefabrikkens flagskib

Kun to af sengefabrikkens kontinentalsenge har fjedre i både bund og springmadrassen. De to modeller hedder Stockholm og Oslo. De har præcis sammen indmad, hvor kun designet varierer. Det gør sengene til Sengefabrikkens dyreste kontinentalsenge. Stockholm kontinentalseng opfylder i den grad de forventninger vi har til en luksus kontinentalseng. For mig personligt handler det om en stabil og robust bund, plads og dybde til at synke ned i sengen, samt godt støtte, hvad end jeg sover på ryggen eller siden. Dernæst skal den ikke føles for varm eller midste spændstighed ved længere tids anvendelse. Stockholm kontinentalseng lever op til de krav jeg har til en god kontinentalseng. Derfor er det efter min mening også markant forskel når man sammenligner denne model med de billigere modeller Trysil, Trondheim og Lyngdal, der alle tre kun har ét lag fjedre. Når Sengefabrikken vælger at udstyre deres topmodel, med to lag fjedre (et lag i bunden + springmadrassen), så er det fordi, at komfortniveauet mærkbart forbedres. Fremfor en skumbase, betyder en base af fjedre, at din krop får en seng med mere dybde til at synke ned i sengen. Det er svært at beskrive. Men tænk på en rigtig god hotelseng, det kan måske hjælpe dig lidt derhen af. Det er bare det bedre. 

Opbygningen af Stockholm kontinentalseng

Stockholm kontinentalseng er en dansk produceret seng opbygget, af to massive boxmadrasser, en vendbar springmadras samt en topmadras af enten latex eller memory skum. Tilsammen har Stockholm en totalhøjde på 66 cm (inklusiv 10 cm. ben). 

  • Boxmadrassen: 28 cm. 
    • Træramme (Højde): 14 cm. 
    • Materiale: Massivt svensk fyrretræ. 
    • Lameller: 11 stk. 
    • Indlæg: 210 mini pocket fjedre pr. m2. 
    • Bolster: Møbeltekstil med kuvertsyning og skumlaminering
  • Springmadrassen: 18 cm. 
    • Vendbar med 220 pocket fjedre pr. m2 (504 fjedre pr. m2 ved Xtra Fast). 
    • Komfortzoner: 5. 
    • Polstring: 25 mm. latex. 
    • Anti Skrid (holder topmadrassen fast): Indbygget. 
    • Bolster: Møbelstof med kuvertsyning
  • Topmadrassen: 10 cm.
    • Kernehøjde (latex eller memory skum): 6 cm.
    • Aftageligt og vaskbart betræk med bamboo quilt
    • Åndbar 3D ventileringskanal

Til en Stockholm medfølger sengegavl og ben. At det følger med er ingen selvfølge. Flere sengeproducenter har det nemlig som ekstraudstyr.

Bunden – Mikrofjedre & latex gør Stockholm kontinentalseng unik

Sengefabrikken afslører selv, at Stockholms dyrere prismærke i høj grad skyldes boxmadrassen. Hvorfor så det? Jo bunden minder i store træk om de andre sengebunde fra Sengefabrikken. Det vil sige 11 lameller, en træramme af massivt svensk fyrretræ og møbeltekstil med kurvesygning og skumlaminering. Forskellen er den, at bunden i en Stockholm Kontinentalseng er lavet af mikrofjedre frem for en skumbase. Har det nogen betydning? JA!… Mikrofjedre  også kaldet multipocket fjedre er det samme som pocketfjedre (anvendes i springmadrassen). Fjedrene er blot mere faste og mindre hvilket betyder, at der er plads til flere af dem pr. m2. 

Flere fjedre og ikke mindst flere lag fjedre er lig med højere komfort. Det skyldes, at de to lag fjedre i et sammenspil skaber rum og plads til, at din krop synker mere ned i sengen. Selvfølgelig uden, at sengen går på kompromis ift. den kropslige støtte. Ved de billigere senge fra Sengefabrikken består bunden af en skumbase + et lag fjedre i springmadrassen. Det betyder at fjedrene i springmadrassen støder ned på en statisk bund. Derfor føles de billigere modeller, også mere faste i det. For mig personligt, foretrækker jeg selv Stockholm kontinentalseng. Som regel er den på tilbud, og netop derfor får du virkelig meget seng for pengene.

Springmadrassen – komfortzoner & pocketfjedre

Hvad er pocketfjedre?

Springmadrassen udgør sengens midterste lag og er en vendbar madras med pocketfjedre. Pocketfjedre er almindeligt anerkendt, som en af de bedste måder, hvorpå en madras konstrueres.  Pocketfjedre er når hver fjeder, er syet ind i en lille pose. Posen er så forbundet med andre poser, med fjedre i. Når man anvender pocketfjeder er det typisk for at opnå to ting:

  1. Sikrer at bevægelserne i sengen kun registreres lokalt (dvs. at pocketfjedrene sikrer dig en god nats søvn selvom din sengepartner måtte sove uroligt)
  2. Muliggør variation af pocketfjedrenes individuelle spændstighed (Komfortzoner)

Sengefabrikken - Stockholm kontinentalseng pocketfjedre

Sengefabrikken har ikke opfundet den dybe tallerken med denne springmadras. Jo denne er polstret med 2,5 cm. latex, som skaber de bedste forudsætninger for holdbarhed og super ventilering. Men derudover er det stort set den samme, som anvendes i alle deres modeller. Her kunne man godt have ønske sig, at Sengefabrikken havde kræset det sidste for deres premium seng. Måske lidt højere fjedre eller dobbelt lag? Men summa summarum. Springmadrassen er god og virker efter hensigten, og det er trods alt det vigtigste.  

Hvad er komfortzoner?

Stockholm kontinentalseng er inddelt i fem komfortzoner. Komfortzonerne er indbygget for at give den optimale støtte til de enkelte kropsdele. Det virker måske som en mindre ting. Men resultatet er i den grad mærkbart. Med fem komfortzoner synker kroppen ned, der hvor vægt og tryk er hårdest. Typisk skulder, hofte og bagdel. Det sikrer, at du sover ergonomisk korrekt, og at din rygsøjle er lige.

De fleste moderne kontinentalsenge anvender komfortzoner typisk tre, fem eller syv. I min optik er det svært at mærke den helt store forskel på fem og syv komfortzoner. Så fem zoner er bestemt tilstrækkeligt. 

Topmadrassen – En luksus topmadras til en luksusseng

Når du bestiller din Stockholm kontinentalseng, får du en topmadras, der i den grad indbyder til luksus. Vælg mellem Latex eller trykaflastende skum. Begge topmadrasser har en total højde på 10 cm.. hvoraf latex- eller skumdelen udgør 6 cm. i højden. 

Sengefabrikken skriver:

Hvis du ønsker en relativt fast og åndbar topmadras, der “skubber igen” i stedet for at give efter, så bør du vælge Latex til din Stockholm kontinentalseng. Latex yder således en progressiv komfort, der er med til at holde din rygsøjle i en vandret position og forebygger at du synker uhensigtmæssigt ned i madrassen. 

Hvis du omvendt ønsker en relativt blød topmadras, hvor topmadrassen “giver efter” for dit kropstryk, så bør du vælge Celcius. Celcius er en trykaflastende memory skum, der via din kropsvarme og dit kropstryk former sig efter dig og din krop. 

For at gøre dit valg lidt nemmere har vi samlet fordele og ulemper ved henholdsvis topmadrasser af latex eller memory skum.

Topmadras af latex:

Fordele:

  • Meget åndbar (dvs holder en god temperatur). Vigtigt om sommeren. 
  • Lang holdbarhed
  • Høj komfort

Ulempe: 

  • Vejer meget
  • Ikke rent naturlatex (70 % naturligt latex og 30 % syntetisk)

Topmadras af skum:

Fordele:

  • Lav vedligeholdelse
  • Giver fantastisk støtte til ryggen
  • Trykaflastende; former sig efter kroppen
  • Høj komfort

Ulempe: 

  • Kan blive varm om sommeren (dårligere ventilering end latex)
  • Syntetisk materiale

Specifikationer: Stockholm – Kontinentalseng

Størrelse , , , , , ,
Stockholm – Kontinentalseng
Stockholm – Kontinentalseng

Fra: 24.999 DKK

Zali
Logo